Aston Martin Racing har gennem året i WEC fået et par justeringer i balance of performance, men nu synes Young Driver AMR-teamet at have fået nok af ændringerne. Aston Martin har nemlig ikke været på podiet i GTE-Pro siden sæsonens andet løb på SPA. Efter SPA kom Le Mans, hvor alle Aston Martin V8 Vantages fik en 0,5 mm mindre restrictor, og dermed færre kræfter. Sidenhen er kravet dog blevet slækket lidt, og på Fuji ved det seneste løb, fik bilerne 0,2 mm tilbage.
Forøgelsen har dog ikke været nok, forklarer teamchef John Gaw til Sportscar365:
– #95 Young Driver AMR er tilmeldt af Aston Martin Racing på vegne af Young Driver AMR. Young Driver AMR og deres sponsorer har ikke valgt at deltage i Shanghai denne weekend, siger Gaw.
Dermed får vi ikke Nicki Thiim, Marco Sørensen og Christoffer Nygaard at se i Shanghai.

John Gaw fortæller også til Sportscar365, at Aston Martins andre biler – fire i alt – fortsat deltager:
– ACO reviderede igen størrelsen af restrictoren før Fuji, men det var stadig ikke nok til at lade os kæmpe om en podieplads i klassen. Shanghai ligner lidt den samme historie, og selvom vi fortsat vil gøre vores bedste trods forskellen i performance, så har vi en enorm udfordring foran os.