Når WEC-sæsonen 2016 begynder på Silverstone om lidt over en måned, så bliver det med fuldt hus. Alle 32 biler, der er skrevet op til hele sæsonen deltager, mens Manor WECs ekstra Oreca 05 Nissan øger tallet til 33 i England. Den bil kører otte af ni runder i år.
Som allerede annonceret er Audi, Porsche og Toyota alle klar med nye to-bils indsatser, hvoraf Audi og Toyota har helt nye biler til sæsonen.
I GTE har Ford Chip Ganassi Racing endnu ikke sat navne på deres kørerlineups i de to Ford GT, men der ventes en afgørelse inden længe.
Det blot syv biler store felt i GTE Pro rundes af ved AF Corses to Ferrari 488 GTE, Aston Martin Racings to biler og den ene Porsche 911 RSR fra Dempsey-Proton Racing, som Michael Christensen er en del af.
Six Hours of Silverstone køres den 17. april, og allerede i denne måned tester WEC-feltet på Paul Ricard i Frankrig.