Dagens MotoGP løb på Philip Island banen i Australien var en Hollywood film værdigt, og lige som sidste år kom dækkene til at spille en afgørende rolle.
Marc Marquez vandt mesterskabet på sin Honda i sidste weekend, og var i stilling til at tage sæsonens sejr nr 12, med en suveræn føring på over 4 sekunder. Bag ham kæmpede Rossi og Lorenzo på de to Yamahaer om 2. pladsen, og Marquez kunne derfor nærmest cruise til en sejr, men pludseligt og uden advarsel skred forhjulet væk under ham på vejr ind i hårnålen.
Dermed kom Rossi i front, med en lige så sensationel Cal Crutchlow på den forældede Ducati bag ham, men også Crutchlow mistede forhjulet under nedbremsning, endda på sidste omgang. Pol Espargaro, Aleix Esparagaro, Dani Pedrosa, Andrea Iannone, Stefan Bradl, Broc Parkes og Karel Abraham led samme kranke skæbne, og der var dermed kun 14 kørere tilbage på banen ved det ternede flag.
Årsagen virkede umiddelbart til at være Pirellis nye dæk, specielt lavet til banen. Sidste år kunne dækkene kun holde et halvt løb, og det var derfor nødvendigt for alle kørerne at skifte motorcykel halvvejs igennem. Den fadæse skulle undgås i dag, og Pirelli havde derfor medbragt et hårdere, assymetrisk dæk til dagens løb. Luft- og banetemperatur faldt dog et par grader gennem løbet, hvilket så ud til have stor indflydelse i især sidste halvdel af løbet.
Dagens løb var jubilæums løb nr 250 i MotoGP regi for Rossi, og også hans 6. MotoGP sejr på Philip Island. Det endelige resultat blev Rossi og Lorenzo på hhv. 1. og 2. pladsen, efterfulgt af Bradley Smith på Tech3 Yamaha der tog sin karrieres første MotoGP podieplads. Andrea Dovizioso blev 4’er, som eneste Ducati der gennemførte, mens Hector Barbera på Avintia Ducatien tog sit bedste resultat med en 5. plads efter at have kørt MotoGP i 5 år.
Alvaro Bautista (Gresini Honda), Scott Redding (Gresini Honda), Hiroshi Aoyama (Aspar), Alex de Angelis (Forward Yamaha) og Nicky Hayden (Aspar) afsluttede top 10.
Efter løbet blev Bradl idømt 1 strafpoint for at kollidere med Aleix Espargaro, og det samme blev Bradley Smith for at overhale i en gul flagzone. Iannones chrash der også beskadigede Pedrosas Honda vil blive vurderet inden Sepangs GP næste weekend.



