Haderslev Lokalavisen bringer i dag en artikel om den unge racerkører Patrik Matthiesen.
Artiklen løfter sløret for, at Patrik Matthiesen har fået muligheden for at teste en fransk bygget LMP 3 racer (Le Mans Prototype 3-red) fra Ligier på Spaniens Formel 1 bane, Circuit de Barcelona-Catalunya.
Til avisen udtaler det unge stortalent: “For knap tre uger siden blev jeg kontaktet af en dansk motorsports entusiast og erhvervsmand, der lige ville hører om jeg mente om det var for tidligt for mig at prøve kræfter med sådan et køretøj. Han nåede ikke at sige det sidste ord i hans sætning – mit svar var et rungende ja,” udtaler Patrik Matthiesen til avisen.
Danskeren udtaler desuden, at han føler sig klar til at tage springet ind i denne type biler, men tvivler på, at det allerede er det rigtige at gøre i 2016. I hvert fald på fuld tid.
Patrik har siden sin succesfulde afslutning i den engelske Ginetta Junior serie flirtet med Ginetta’s GT4 og den tyske Fomel 4 serie, her er det blevet til nogle rigtig gode testdage, som har givet ham endnu mere erfaring, skriver Haderslev Lokalavisen.



