I disse dage bliver der kørt test på Sepang og flere teams melder om store fremskridt. Yamaha Factory Racing-teamet har testet en del på deres nye chassis og en masse andre ting.
Sidste års verdensmester Lorenzo udtaler:
– Vi gør store fremskridt nu og vi har testet den nye M1 med forskellige opsætninger, vi har fået et rigtig godt greb, men kunne godt bruge lidt mere power. Det er meget varmt hernede men alligevel får vi meget ud af testen, siger han i en pressemeddelelse.
Lorenzo er lidt mere optimistisk efter de sidste par dages test i forhold til sine udtalelser for 14 dage siden.
Ben Spies er også meget tilfreds trods den kraftige varme.
– Vi har haft stor succes og især idag da det lykkedes os at få mere greb på baghjulet, hvilket vi manglede, lyder det.
Lorenzo er overrasket over Ben Spies og hans hurtighed på den varme bane. Begge kørere nåede under 2:01 idag og virkede fulde af selvtillid.
Foto: Yamaha Factory Racing