Bedst som man troede at sidste års MotoGP verdensmester Marc Marquez efter al sandsynlighed ville sætte sig tungt på tronen igen i år, meldte katastrofen sig for den unge spanier. Onsdag brækkede han højre ben i en trænings ulykke på Motocross.
Ulykken betyder at Marquez ikke kan deltage i testen på Sepang om en uge, og sandsynligvis heller ikke den anden af de to presæson test samt Hondas egen private test på Phillip Island. Han bør dog være klar til sæsonstart på Qatar d. 23 marts, forudsat at helingen at knoglen går som håbet. Marquez havde ellers netop understreget hans talent på to hjul, efter at have været hurtigst alle 3 dage ved testen i Malaysia tidligere i februar.
Efter ulykken blev Marquez behandlet af MotoGP’s egen læge Dr. Mir på Barcelonas universitetshospital.
“Jeg forventer han skal bruge tre til fire ure før at knoglen er fuldstændigt helet. Heldigvis var det et rent brud, og der var ikke brug for at operere” sagde Dr. Mir. Marquez har allerede påbegyndt rehabilitering med magnetterapi.



