Søndagens 3 MotoGP løb blev indledt på den bedst tænkelige måde, med et fantastisk intensivt og dramatisk løb.
Den førende i Moto3 mesterskabet Jack Miller (Red Bull KTM) startede i suveræn pole, 0,6 sekunder hurtigere end nr 2, Niccolo Antonelli. Alex Rins afsluttede første startrække på sin Estrella Honda. Romano Fenati (VR46 KTM) startede helt nede som 10’er.
Ved starten gik især 5 kørere i front. Det hurtige Rat Pack var udgjort af Alex Rins, Jack Miller, Romano Fenati, Efren Vazquez (SaxoPrint) og Isaac Vinalez (Calvo KTM). Alex Marquez og Jakub Kornfeil lå lige bag, og var oppe at blande sig lidt, men kunne ikke helt holde Front 5’ernes tempo. Selvom Fenati førte store dele af løbet, var han under konstant angreb af især Rins og Vazquez, med Miller mere afventende bag. Millers taktik var tilsyneladende at lade de andre køre dækkene i stykker, mens han selv sparede til de afsluttende omgange, men da det gjaldt havde han ikke overskuddet til at gå forbi. Løbet var fuldt af angreb og overhalinger gennem alle 22 omgange.
Rins lavede et alt-eller-intet angreb på Fenati om sejren i løbets sidste sving, men kom et millisekund for sent på bremsen. Han gik bredt, og Fenati smuttede let forbi ham igen. Rins’ angreb kostede drive ned af langsiden, og Vazquez gik lige akkurat forbi. Han må nøjes med 3. pladsen med kun 0,003 sekund.
Efter de førende kom Vinales som 5’er, Kornfeil og Alex Marquez.
Jack Millers 4. plads er nok til at han bevarer sin føring i mesterskabet, med 5 point ned til Fenati med 74 point. Vazquez er bagefter Miller med 17.
Moto2:
Lige så dramatisk og tæt som Moto3 var, lige så udramatisk var Moto2. Mika Kallio startede i pole på sin Marc VDS Kalex, og holdt en solid føring på omkring 1 sekund hele vejen gennem løbet. Aegerter fik sit bedst MotoGP resultat nogensinde da han tog en sikker 2. plads, og Jonas Folger tog en sikker 3’er.
Mesterskabets førende, Tito Rabat (Marc VDS) stod for det meste af løbets drama, da han startede fra en skuffende 6. plads. Han start var heller ikke helt tilfredsstillende, men det gav heldigvis en fantastisk tur op igennem feltet, hvor han i bedste Marc Marquez stil kastede cyklen sidelæns ind i svingende. Han formåede at køre sig op på en 4. plads, men Folger var for langt foran til at kunne indhentes. Han fører nu kun mesterskabet med 16 point ned til hans holdkammerat Mika Kallio.
De to Pons HP 40 kørere havde en god kamp om 5. pladsen, som Maverick Vinalez vandt. Luis Salom måtte nøjes med 6.



