Det ser ud til at Marc Marquez er tilbage i sin absolutte storform efter det skuffende resultat på Brno, og i weekenden kunne stå øverst på podiet på Silverstone. Den 21-årige spanier har dermed vundet 11 af sæsonens 12 løb.
Søndagens sejr kom da ikke ubesværet for Marquez på Hondaen, da Jorge Lorenzo i lang tid så ud til at være for hurtig for ham. Efter en lang og indædt kamp over løbets afsluttende omgange, fik Marquez dog endelig skabt et hul ned til Lorenzo, der holdt det sidste stykke til mål.
Lorenzos holdkammerat, legenden Valentino Rossi, sluttede treer efter have kæmpet om podiepladsen med Hondas Dani Pedrosa, som sluttede firer, og Ducatis Andrea Dovisiozo som sluttede femer. Ducati så igen ud til at bevæge sig et skridt i den rigtige retning, efter de har udviklet et helt nyt chassis og motor som blev introduceret på Dovi’s cykel, nærmest som en halv 2015 model.
Pol Espargaro (Tech3 Yamaha), Stefan Bradl (LCR Honda), Andrea Iannone (Pramac Ducati), Aleix Espargaro (NGM Forward) og Scott Redding (Go&Fun Gresini) afslutter top 10.
I Moto2 vandt Tito Rabat (MarcVDS) foran holdkammerat Mika Kallio og Maverick Vinalez (Paginas Amarillas). Dette er sjovt nok også stillingen i mesterskabet. Det er imponerende at se hvor hurtigt Vinalez har omstillet sig til den ellers ultratætte Moto2 klasse. Normalt er der en omstilling på en halv til en hel sæson, men Vinalez har kæmpet om sejrene fra sit aller første løb.
I Moto3 vandt Alex Rins (Estrella Galicia) foran holdkammerat Alex Marquez. Det var som altid tæt i Moto3 og de tog var på målstregen kun adskilt af 0,011 sekunder, mens en af årets debutanter Enea Bastianini kom ind som 3’er kun 0,072 sekunder efter. Den førende i mesterskabet, Jack Miller, sluttede 6’er.



