Marc Marquez har som kun den 2. kører nogensinde vundet MotoGP mesterskabet i sin debutsæson. Ikke siden Kenny Roberts i 1978, har en debutant vundet kongeklassen i MotoGP. Den kun 20-årige Honda kører er samtidigt den yngste verdensmester nogensinde.

Inden dagens løb i Valencia var Marquez 13 point foran Jorge Lorenzo (Yamaha), og kunne derfor nøjes med en 4. plads, selvom Lorenzo skulle gå hen og vinde løbet.

Og vinde var præcist hvad Lorenzo gjorde. Hele løbet blev udkæmpet mellem Lorenzo, Pedrosa (Honda) og Marquez og med en aggressivitet fra især  Lorenzo som sjældent er set. Det resulterede i en fantastisk kamp mellem Lorenzo og Pedrosa, med flere overhalinger end det næsten er muligt at tælle. Kampen endte efter en ret kontroversiel overhaling fra Lorenzo, der skubbede Pedrosa uden for banen – episoden vil blive taget op af løbsledelsen efter løbets afslutning.

Dani Pedrose sluttede 2’er i løbet, og 3’er i mesterskabet. Rossi blev 4’er i begge dele. Bedste ikke-fabrikskører blev Cal Crutchlow på Tech3 Yamahaen som sluttede 5’er i mesterskabet, men chrashede ud i dag.

 

Top 10 i dagens løb blev:

Pos. Points Num. Rider Nation Team Bike Km/h Time/Gap
1 25 99 Jorge LORENZO SPA Yamaha Factory Racing Yamaha 156.1 46’10.302
2 20 26 Dani PEDROSA SPA Repsol Honda Team Honda 155.9 +3.934
3 16 93 Marc MARQUEZ SPA Repsol Honda Team Honda 155.7 +7.357
4 13 46 Valentino ROSSI ITA Yamaha Factory Racing Yamaha 155.5 +10.579
5 11 19 Alvaro BAUTISTA SPA GO&FUN Honda Gresini Honda 155.2 +14.965
6 10 6 Stefan BRADL GER LCR Honda MotoGP Honda 154.7 +24.399
7 9 38 Bradley SMITH GBR Monster Yamaha Tech 3 Yamaha 154.5 +29.043
8 8 69 Nicky HAYDEN USA Ducati Team Ducati 153.9 +39.893
9 7 4 Andrea DOVIZIOSO ITA Ducati Team Ducati 153.1 +53.196
10 6 51 Michele PIRRO ITA Ducati Test Team Ducati 152.6 +1’02.983