Cyril Despres og Stephane Peterhansel kunne lade sig hylde i Lima som vindere af Dakar for hhv. MC og biler.

Det var dog norske Pål Anders Ullevalseter og publikumsyndlingen Robby Gordon, der vandt den korte specialprøve på Dakars afsluttende dag.

Det var fjerde gang, at franske Despres vandt Dakar – og 10. (1) gang, at landsmanden Stephane Peterhansel sejrede. ’Peters’ sejre er dog både i MC- og bilkategorien.

Langt det meste af dette Dakar har været en duel mellem Marc Coma og Cyril Despres, der nu har en sejr mere end sin ærkerival. Coma blev hindret mod slut, da han måtte skifte motoren ud på sin KTM, hvilket koster 45 strafminutter.

Blandt bilerne var det til slut kun Robby Gordon, der kunne tage kampen op mod Peterhansel i MINI. Den umage dyst mellem giganten Hummer og mikroen MINI blev dog spoleret, da Gordon løb ind i forskellige tekniske problemer. Amerikaneren har dog også fortsat en mulig udelukkelse af rallyet hængende over hovedet.

En af de mere bemærkelsesværdige præstationer bag favoritten Peterhansel og den flamboyante californier Gordon var Giniel de Villiers præstation i sin Toyota Hilux. Trods minimal forberedelse kunne sydafrikaneren tage hjem fra Peru med bronzen i en bil, er så tæt på standard som man kan komme i rallyraids.

Alejando Patronelli forsvarede sin sejr fra 2011 i quad-kategorien. Gerard de Rooy skrev historie, da han brød Kamaz’ dominans i lastbil-kategorien. I sin Iveco kunne hollænderen fejre 25-året for sin fars sejr i rallyet med det største af sølvtøjet.

Danske Jes Munk kom også i mål på en fornem 52. plads samlet – se separat historie.

Se videoresume her:

Toppen i den samlede stilling blandt bilerne:

1 PETERHANSEL (FRA) / COTTRET (FRA)

MINI

14:54:46

2 ROMA (ESP) / PÉRIN (FRA)

MINI

15:36:42

00:41:56

3 DE VILLIERS (ZAF) / VON ZITZEWITZ (DEU)

TOYOTA

16:08:11

01:13:25

4 NOVITSKIY (RUS) / SCHULZ (DEU)

MINI

17:06:40

02:11:54

5 GORDON (USA) / CAMPBELL (USA)

HUMMER

17:11:39

02:16:53

6 ALVAREZ (ARG) / GRAUE (ARG)

TOYOTA

19:00:38

04:05:52

7 SOUSA (PRT) / GARCIN (FRA)

GREAT WALL

19:25:10

04:30:24

8 LEAL DOS SANTOS (PRT) / FIUZA (PRT)

MINI

19:58:04

05:03:18

9 TEN BRINKE (NLD) / BAUMEL (FRA)

MITSUBISHI

20:06:04

05:11:18

10 HOLOWCZYC (POL) / FORTIN (BEL)

MINI

21:54:24

06:59:38

 

Toppen i den samlede stilling blandt MC:

1 DESPRES (FRA)

KTM

19:28:11

2 COMA (ESP)

KTM

20:21:31

00:53:20

3 RODRIGUES (PRT)

YAMAHA

20:39:28

01:11:17

4 VILADOMS (ESP)

KTM

21:09:07

01:40:56

5 SVITKO (SVK)

KTM

21:15:39

01:47:28

6 ULLEVALSETER (NOR)

KTM

21:40:07

02:11:56

7 FARRES GUELL (ESP)

KTM

21:42:33

02:14:22

8 BOTTURI (ITA)

KTM

22:27:15

02:59:04

9 PAIN (FRA)

YAMAHA

22:46:01

03:17:50

10 ZANOL (BRA)

KTM

22:54:07

03:25:56

52 MUNK (DNK)

KTM

10:47:31

15:19:20