MINI har atter vundet Dakar. Det er fjerde gang i træk, men i år med en anden vinder. I 2014 tog Nani Roma den samlede sejr, mens Nasser Al-Attiyah i år har gjort rent bord med fem af 13 etapesejre.
Den nykårede Dakar-vinder ser tilbage på et rally, hvor alt klappede, og føringen aldrig skiftede hænder fra dag to og til målet:
– Jeg er så glad for sejren. Jeg husker, at målet også lå i Baradero i 2011, så det er et helt særligt øjeblik for mig. Det var helt fantastisk at dominere løbet lige fra starten, og at være i total kontrol hele løbet igennem. Jeg har mange mennesker at takke for den her sejr – jeg kom til start i topform både fysisk og mentalt. Derefter gjorde vi jobbet dag efter dag – det er fantastisk, sagde den glade qatarianer ovenpå præmieoverrækkelsen.
Den 13. etape af Dakar endte med sejr til Robby Gordon foran Leeroy Poulter og Emiliano Spartaro. Giniel De Villiers og Nasser Al-Attiyah runder top seks af.
Se den samlede stilling for bilernes 13. og sidste etape her:
http://www.dakar.com/dakar/2015/us/stage-13/rankings/stage-cars.html#ancre
Samlet resultat for hele Dakar 2015 kan ses her:
http://www.dakar.com/dakar/2015/us/stage-13/rankings/overall-cars.html#ancre