Det er det store spørgsmål som Ducatis Sportschef Filippo Preziosi stiller nu. Han mener det er tvivlsomt, at Rossi bliver klar til næste test i Sepang i februar måned.

– Jeg kan ikke sige hvornår han er klar og vi tør måske ikke tage chancen i februar, hvis han ikke kan give sig fuldt ud, udtaler han til tyske Motorsport Aktuell.

For Ducati er det vigtigere, at Rossi er 100% klar til det første løb i 2011. Medicinsk vil Valentino Rossi være klar til testen, men Ducati løber ingen risiko.

– For os er det meget vigtigere,at Rossi får den hvile han har brug for og sin fysiske form tilbage, udtaler Prezioso.

Han mener, at de bliver tvunget til at se bort fra omgangstider i deres test og vil påtvinge Rossi lidt ekstra hvile, selvom han er meget ivrig efter at komme igang i det nye år. Man har samtidig fuld tillid til, at Rossi nok skal få det optimale ud af maskinen.