Moto2 i Qatar blev en crashfest uden lige blandt favoritterne. Tito Rabat, Axel Pons, Simone Corsi og Luis Salom måtte ned, men det var polesitter Sam Lowes der startede festen.
Lowes og Johann Zarco tog føringen fra start, indtil Lowes gik ned på fjerde omgang. Efter det lignede Zarco en stensikker vinder – hvis det da ikke havde været for tekniske problemer med fire omgang tilbage af løbet. Dermed kunne Jonas Folger arve føringen, efterfulgt af Xavier Simeon og Thomas Luthi.
Alex Rins (HP40) tog en rigtig flot 4. plads i sin debut, efterfulgt af Franco Morbidell, Mika Kallio og Sandro Cortese. Zarco formåede at få kørt cyklen gennem på en 8. plads trods de tekniske problemer. Louis Rossi og Lorenzo Baldassari afsluttede op 10, mens sidste års Moto3 mester Alex Marquez sluttede 11’er.
Moto3 sæsonen tegner til at blive en fantastisk tæt en af slagsen. Således bestod dagens frontløber gruppe af hele 14 kørere, der angreb og byttede placeringer gennem hele løbet. I sidste ende blev det Alexis Masbou der trak der længste strå, men kun efter en tæt kamp hvor føringens skiftedes mellem otte kørere. Han sluttede kun 0,027 sekunder foran Enea Bastiannini, mens Danny Kent, der førte store dele af løbet, snuppede den sidste podieplads for næsen af holdkammerat Efren Vazquez. John McPhee (Saxoprint Honda) sluttede femmer, mens den første ikke-honda blev Isaac Vinales på Husqvarnaen.
Debutanten Fabio Quartararo kørte et fantastisk løb og førte gentagne gange i kampen om sejren. På sidste omgang mistede han desværre lidt tid og måtte i sidste ende nøjes med 7. pladsen. Den kun 15-årige spanier har vundet Moto3 CEV mesterskabet i både 2014 0g 2013 og var hurtigst i begge Moto3 pre-sæson tests. Der var dermed kæmpe forventninger til hans performance i løbet, men han formåede til fulde at leve op til det.
Top 10 blev afsluttet af Niccolo Antonelli, Francesco Bagnaia og Brad Binder.
Næste MotoGP afdeling køres den 12. april på Circuit of the Americas.



