Sæsonens afsluttende afdeling på Valencia banen sikrede Marc Marquez endnu en plads i historiebøgerne, da han blev den første nogensinde til at tage 13 sejre på en enkelt sæson. Dermed overgår han Mick Doohans rekord fra 1997 på 12 sejre.

Valentino Rossi havde kørt sin første pole position i over fire år på Yamahaen, og stak hurtigt af fra feltet sammen med Andrea Iannone på Pramac Ducati, som virkelig var i storform i løbets indledende fase. Marquez på Hondaen startede fra 5. pladsen efter et chrash i lørdagens kvalifikation, men indledte hurtigt jagten på de to forankørende. Han kunne tage føringen efter en tæt kamp med Iannone.

Dani Pedrosa (Honda) og Jorge Lorenzo (Yamaha) kom skidt fra start, og brugte en del til på at kæmpe om placeringerne med de to fabriks Ducatier, kørt af Cal Crutchlow og Andrea Dovizioso. Pedrosa fandt dog farten og begyndte at indlede jagten på de tre førende, men måtte stille sig tilfreds med 3. pladsen, da regnen så småt begyndte over Valencia banen.

Både Iannone og Lorenzo havde et håbløst løb, da de begge pittede meget tidligt da regnen begyndte at falde. Det skulle dog vise sig at være et utroligt dårligt kald da det hurtigt stoppede igen, og de dermed kørte tider 11 sekunder langsommere end Marquez i front. Det betød at Lorenzos fobi for at køre i regnvejret endnu engang har ødelagt et løb for ham, og denne gang betød det yderligere at han var fuldstændigt ude af stand til at udfordre Rossi i kampen om mesterskabets 2. plads.

Dermed sikrede Rossi sig let 2. pladsen i mesterskabet foran Lorenzo og Pedrosa. Pol Espargaro havde en flot rookie-sæson på Tech3 Yamahaen og slutter 6’er i mesterskabet.  Aleix Espargaro var totalt dominerende i Open-regi, og kommer ind på en overraskende 7. plads i mesterskabet med hele 45 point mere end nr 2 i Open-klassen, Scott Redding.

Randy de Puniet var på kort visit i MotoGP med en wildcard deltagelse for Suzuki. Han udgik efter 18 omgange, men forhåbentligt har Suzuki lært en masse. De manglede en del topfart på langsiden sammenlignet med de andre fabrikshold, men kval-tiden var kun 1.8 sekund langsommere end pole. Allerede mandag startes 2015 sæsonens, med den første præ-sæson test, hvor både Suzuki og Aprilia vil være til stede.

Stillingen i 2014 mesterskabet blev således:

1. MARQUEZ          362 point
2 ROSSI                   295 point
3 LORENZO           263 point
4 PEDROSA            246 point
5 DOVIZIOSO         187
6 P. ESPARGARO  136
7 A. ESPARGARO  126
8 SMITH                  121
9 BRADL                  117
10 IANNONE          102
11 BAUTISTA           89
12 REDDING           81
13 CRUTCHLOW   74
14 AOYAMA            68
15 HERNANDEZ   53
16 HAYDEN            47
17 ABRAHAM        33
18 BARBERA         26
19 PIRRO                18
20 PETRUCCI        17
21 DE ANGELIS    14
22 EDWARDS        11
23 PARKES              9
24 LAVERTY           9
25 DI MEGLIO       9
26 NAKASUGA      4
27 CAMIER             1