Marc Marquez har nu vundet 5 ud af 5 løb i årets MotoGP kalender og ser ud til at være fuldstændigt ustoppelig. I søndagens løb på Bugatti banen i Le Mans blev han dog trods alt udfordret, da Jorge Lorenzo oversatsede en smule på sin Yamaha, og fik presset både sig selv og Marquez ud i et af løbets første sving. Det blev dyrt for dem begge, og Lorenzo gik ned på en 8. plads og Marquez var helt nede som 10’er. Imens var Valentino Rossi godt på vej til en suveræn føring. Det ville have slukket vinder chancerne for langt de fleste, men Marquez fik alle til at ligne en flok amatører på sin vej op gennem feltet. Inden løbet var nået halvvejs lå han i front og holdt en sikker sejr hele vejen hjem. Rossi har genfundet en del af fordums styrke med sit nye chassis og fik 2. pladsen, mens Alvaro Bautista tog en overraskende 3. plads på Gresini Hondaen.
Marquez formåede igen at vinde en sikker sejr, men at gøre det så overlegent fra en 10. plads beviser hvor stor en legende han er på vej til at blive. Han er simpelthen i en helt anden liga en nogen anden kører på gridden. Som Lewis Hamilton mod et felt af Max Chilton’er.
Pol Espargaro på Tech3 Yamaha formåede at holde Marquez’ holdkammerat Dani Pedrosa bag sig og sluttede 4’er. Jorge Lorenzo fandt aldrig helt rytmen og slutter på en skuffende 6. plads.
Stefan Bradl (LCR Honda) sluttede igen i den triste halvdel af top 10 med en 7. plads, og hans MotoGP fremtid begynder at se meget usikker ud. Andrea Dovizioso (Ducati) startede fra en flot 3. plads, men sluttede nede som 8’er. Det ændrer dog ikke på at Ducati ser ud til at genvinde formen, og potentielt kan tage podieplaceringer i sidste halvdel af sæsonen hvis udviklingen fortsætter.
Aleix Espargaro (NGM Forward) og Bradley Smith (Tech3 Yamaha) afslutter top 10.
Næste løb er d. 1. juni på Mugello i Italien.



