Dani Pedrosa fik langt om længe vist, at hans team kammerat Marc Marquez ikke er den eneste, der kan køre stærkt i Honda-teamet, da han tog sejren i søndagens løb på Sepang.

Efter kvalifikationen så det ellers ud til at blive endnu et løb i Marquez’ favør, da han satte ny kvalifikations rekord på banen, med 2’00.011, og Pedrosa kun kunne klare en 5. plads, 0,681 sekund efter Marquez, som tog sin 8. pole position i år.

Under kvalifikationen var der også andre overraskelser, først da Valentino Rossi (Yamaha) satte 2. hurtigste tid, og da Cal Crutchlow (Tech3 Yamaha) tog 3. startposition på gridden. Regerende verdensmester Jorge Lorenzo (Yamaha) måtte se ser henvist til 4. pladsen, mens Alvaro Bautista (GO&FUN Honda) tog en flot 6. plads.

Lorenzo og Pedrosa fik de suverænt bedste starter i løbet, og Lorenzo gik direkte i front, skarpt forfulgt af Pedrosa. Til sidst blev Lorenzo dog overhalet af Pedrosa, der var utroligt godt kørende.

Lorenzo fik dog ikke mange øjeblikkes ro, inden han kom under massivt pres fra Marquez, og en af sæsonens bedste kampe udfoldede sig over de næste par omgange, med masser af dristige overhalinger, og lidt kontakt. Marquez var dog for hurtig, og fik til sidst trukket god afstand til Lorenzo. Han var dog ikke i stand til at hente Pedrosa, selvom han helt tydeligt pressede sig selv og cyklen helt til grænsen.

Efter en hård kamp over 15 omgange, var det Bautista der sluttede 5’er foran Crutchlow. Rossi måtte igen nøjes med en 4. plads.

Marquez fører nu mesterskabet med 43 point ned til Lorenzo med 3 løb tilbage af sæsonen.

I de mindre klasser var det Esteve Rabat (Tuenti HP 40) der vandt i Moto2 foran Pol Espargaro (Tuenti HP 40). Den ellers suveræne Scott Redding (Marc VDS) sluttede overraskende kun 7’er.

I Moto3 sluttede Luis Salom (KTM) foran Alex Rins (KTM). De tog er nu adskilt i mesterskabet af kun 14 point.

MotoGP-resultat fra Sepang:

1 Dani PEDROSA Repsol Honda Team Honda
2 Marc MARQUEZ Repsol Honda Team Honda +2.757
3 Jorge LORENZO Yamaha Factory Racing Yamaha +6.669
4 Valentino ROSSI Yamaha Factory Racing Yamaha +10.351
5 Alvaro BAUTISTA GO&FUN Honda Gresini Honda +22.149
6 Cal CRUTCHLOW Monster Yamaha Tech 3 Yamaha +22.301
7 Bradley SMITH Monster Yamaha Tech 3 Yamaha +30.864
8 Andrea DOVIZIOSO Ducati Team Ducati +45.111
9 Aleix ESPARGARO Power Electronics Aspar ART +59.264
10 Yonny HERNANDEZ Ignite Pramac Racing Ducati +1’01.417
11 Hiroshi AOYAMA Avintia Blusens FTR +1’03.665
12 Randy DE PUNIET Power Electronics Aspar ART +1’14.256
13 Claudio CORTI NGM Mobile Forward Racing FTR Kawasaki +1’21.603
14 Hector BARBERA Avintia Blusens FTR +1’27.976
15 Colin EDWARDS NGM Mobile Forward Racing FTR Kawasaki +1’29.442
16 Danilo PETRUCCI Came IodaRacing Project Ioda-Suter +1’29.551
17 Luca SCASSA Cardion AB Motoracing ART +1’47.930
18 Bryan STARING GO&FUN Honda Gresini FTR Honda +1’52.927