Den tredobbelt WTCC mester Yvan Muller skal køres for Citroen i den nye C-Elysée racer i 2014 og 2015. Muller er lige nu i en meget solid føring i dette års mesterskab hvor nærmeste konkurrent er Michel Nykjær. Meget skal gå galt, hvis ikke den nuværende Chevrolet-kører hos RML skal tage mesterskabet i år.
Dermed bliver der tale om en fransk super duo hos Citroen, der også har Sebastian Loeb som kører næste år. En bil Loeb var positivt overrasket over, da han testede. Super duoen har tilsammen 12 FIA Verdensmesterskaber med Loebs ni i WRC.
Yvan Muller har faktisk allerede testet Citroen nye WTCC race C-Elysée, hvilket kan ses i en video, der blev offentliggjort af Citroen. I videoen blev det stort set afsløret, at Muller skulle til Citroen, men den officielle meldning kom altså først i dag. I videoen siger Muller blandt andet:
– Den (bilen, red.) er virkelig god. Jeg tror, vi kan komme til at lave store ting med den.
Yvan Muller kan meget vel have spillet en rolle i Citroens beslutning om at gå ind i WTCC. Muller inviterede nemlig Sebastian Loeb til at teste en Chevrolet Cruze for to år siden på Rockingham.
– Jeg er virkelig æret over at skulle repræsentere Citroen. Det er fantastisk at et brand, der har vundet så meget i motorsport, har bestemt sig for at gå ind i en kategori, hvor det har alt at lære. Det er en stor motivation for mig, da jeg kan bruge min erfaring og give mit bidrag til at det bliver et succesfuldt program, sagde Yvan Muller.



