Sébastien Loeb har netop haft fingrene i Citroëns kommende WTCC-racer, C- Elysée WTCC.

Det skete i en test på den franske Val de Vienne-bane, hvor Loeb testede franskmændenes udviklingsbil.

Loeb har tidligere testet i en DS3 WRC, der var modificeret til bane som forberedelse på det store arbejde, der unægteligt venter teamet.

– Den var ikke så forskellig. Jeg havde en god fornemmelse med den modificerede WRC-bil. Og da vi så testede den rigtige WTCC-bil for første gang, var jeg allerede tilpas i den. Den var naturligvis meget bedre, da teamet har forbedret en del småting. Jeg var ret overrasket over balancen og dens ‘handling’, siger Loeb til WTCC’s hjemmeside. 

Udviklingsarbejdet fortsætter med WTCC-bilen, der har motoren fra WRC-bilen. Du kan se en video af en godt kamufleret C-Elysée WTCC herunder: