Young Driver AMR-teamet blev ladt i stikken af det tyske flyselskab Lufthansa, da dele til Christoffer Nygaard og Stefan Mückes Aston Martin DB9 blev væk.

Delene, der skulle bruges til at reparere teamets ene GT1-racer, var ventet lørdag aften i Navarra. Dele dukkede dog først op under løbet, så det dansk/tyske team håber nu på kompensation for en mislykket weekend i det spanske.

– Jeg er virkeligt ked af på Stefan og Christoffers vegne, for jeg tror, at vi ville have haft gode chancer med vores anden bil. Vi prøvede virkeligt alt for at få den til at køre, og det er virkeligt en skam, at Lufthansa mistede vores dele. Men jeg forventer, at de sender os billetter til førsteklasse til vores tur til Brasilien…, spøger teamchef Hardy Fischer i en pressemeddelelse.

– Vi begraver ikke vores hoveder i sandet, og vi vil kæmpe tilbage til næste afdeling i Brasilien.

FIA GT1 World Championship, Young Driver AMR og danske Christoffer Nygaard kører næste gang den 27. og 28. november på Interlagos i Brasilien.