Jason Watt får ikke en fuld sæson i STCC i 2011 – men Herlev-køreren melder sig dog klar i et endnu ukendt omfang.

– Jeg har ikke på plads endnu, om det bliver et fuldt program. Jeg er ikke fast besluttet på, hvor meget jeg er med, siger SEAT-køreren til Racemag.

Jason Watt var i slutningen af 2010 igennem operationer, der skulle fjerne fantomsmerterne, som køreren har været plaget af siden sit uheld i 1999. Indgrebet gik ikke som forventet, men Watt regner med at være klar, når STCC-feltet rammer FDM Jyllandsringen i slutningen af april.

– Jeg skal nok være fit til den tid, men jeg har døjet med ryggen, siger Watt til Racemag.

Watt, der i 2003 vandt DTC og i 2010 tog flere sejre, har tidligere på Racemag taget forbehold for en hel sæson i den kommende skandinaviske serie. Det er særligt økonomien, der spiller ind.

– Som jeg har sagt før, så kommer det til at koste meget. Jeg kommer ikke bare om fredagen, træner lidt og regner med at kunne være med i det skrappe selskab. Det kræver meget, bl.a. adskillige testdage på de svenske baner, slutter Watt.

Hvornår Jason Watt er klar med sin løbskalender for 2011 er endnu uklart.

Foto: