Det svenske STCC sparkes i gang i denne weekend på Ring Knutstorp. Den krøllede skånske bane lægger asfalt til første afdeling af den svenske DTC-pendant, og torsdag var der test forud for den svenske sæsonpremiere.

Her var det en gentagelse fra premieren i Scandinavian Touring Car Cup, da det igen var Volvobilerne fra Volvo Olsbergs Green Racing, der var hurtigst. Denne gang var det svenske Robert Dahlgren, der kørte en 1:00,434 – tre tiendedele hurtigere end Thed Björk i BMW.

Finalen i Scandinavian Touring Car Cup køres netop på den skånske bane i september – derfor er der nok en DTC-kører eller to, der holder øje med både dagsform og omgangstider, når det lørdag går løs med de to løb i STCC.

Tiderne fra testen på Ring Knutstorp:

1. Robert Dahlgren, Volvo C30, Volvo Olsbergs Green Racing, 1.00.434
2. Thed Björk, BMW 320si, Flash Engineering, 1.00.671
3. Richard Göransson, BMW 320si, WestCoast Racing, 1.00.693
4. Tommy Rustad, Volvo C30, Volvo Olsbergs Green Racing, 1.00.915
5. Fredrik Ekblom, VW Scirocco CNG, 1.01.057
6. Mattias Andersson, Alfa Romeo 156, 1.01.251
7. Jan Nilsson, BWM 320si, Flash Engineering, 1.01.308
8. Dick Sahlén, Seat Leon, Mattias Ekström Junior Team, 1.01.434
9. Roger Eriksson, Seat Leon, Mattias Ekström Junior Team, 1.01.440
10. Johan Stureson, BMW 320si, MA:GP/IPS, 1.01.464
11. Viktor Hallrup, Chevrolet Cruze 2010, Chevrolet Motorsport Sweden, 1.01.861
12. Patrik Olsson, VW Scirocco CNG, Biogas.se, 1.02.455
13. Joakim Ahlberg, BMW E46, BMS Event, 1.03.898
14. Viktor Huggare, Opel Astra, Huggare Racing, Ingen tid.

Foto: