Frederik Vodder er klar til debut i Auto-G DTC.

Den blot 18-årige tidligere Yokohama 1600 Challenge og Peugeot Spider Cup-kører (foto t.v.) bliver dermed yngste danske DTC-kører nogensinde.

Vodder testede denne uge på FDM Jyllandsringen i den Polar Seafood Racing-bil, han overtager fra den skadede Anders Fjordbach. Selvom testen gik godt, så vil Vodder nødigt spå om weekendens udfald.

– Det er svært og sige, da jeg vænner mig mere og mere til bilen for hver km jeg køre og dermed også bliver hurtigere. Et succeskriterie for weekenden er at jeg starter med at ligge midt i feltet og generelt lærer bilen at kende og få flyttet mine egne grænser. Så jeg har en bedre ballast til sæsonstart næste år, siger Vodder til Racemag.

Som tidligere nævnt misser Vodder dermed en afdeling i den franske Peugeot Spider Cup, hvor han pt. ligger nummer fire.

Husk, du kan følge Yokohama DM-finalen her på Racemag og løbende på Twitter.