Team Kolles har nu offentliggjort den endelige startopstilling til dette års Le  Mans. Audi R10 TDI med nummer 15 bliver naturligvis kørt af Christijan Albers, Christian Bakkerud og Giorgio Mondini.

Narain Karthikeyan og Charles Zwolsman får selskab af André Lotterer i bil nummer 14, slår teamet nu fast i en meddelelse.

27-årige André Lotterer er tidligere vinder af det japanske GT-mesterskab.

– Jeg er glad for denne lineup, da vi har meget talentfulde og ambitiøse kørere i begge vores biler. Vi har forberedt os seriøst de seneste måneder og håber, at potentialet i Audi R10 TDI, der er tredobbelt vinder af Le Mans, vil vises igen, siger teamejer Dr. Colin Kolles.

Fotos: Le Mans Series