Tom Kristensen vil berette om sin karriere og planer for 2012, når Autosport International sparkes i gang i Birminghams NEC i januar.

Her vil danskeren sammen med andre internationale stjernekørere indtage en af scenerne til interviews.

– England har nogle af de mest entusiastiske motorsportsfans i verden, og jeg ser frem til at møde dem til Autosport International. Showet er samtidig en god lejlighed til at mødes med mine kollegaer indenfor motorsporten, siger Tom Kristensen til sin hjemmeside.

Tom K er på den store motorsportsmesse både lørdag den 14. januar og søndag den 15. januar.