Kurt Thiim tog i weekenden en fjerdeplads i klassen på Nürburgring Nordschleife, hvor den erfarne dansker kørte VLN-serien for RJN Nissan-teamet.
Sammen med Guy Edwards og Alex Buncombe tog DTM-legenden fjerdeplassen i SP10-klassen i teamets Nissan, trods en punktering.
– En acceptabel fjerdeplads for Nissan-teamet.Vi ved, hvad vi kan gøre bedre, og vi vil forsøge det, siger Kurt Thiim i en pressemeddelelse.
– Når man er humpet i pit, bilen er hævet og de nye dæk kommer på, så synes man det varer for evigt. Men det er dog rutine for gutterne, siger Thiim, der havde en mulig klassesejr i kikkertsigtet.
Foto: HTS



