Det blev Michael Bartels og Andrea Bertolini, der kunne tage sejren i søndagens løb i FIA GT1 World Championship. På portugisiske Portimao kunne Vitaphone Maserati-kørerne dermed udbygge deres føring i den samlede stilling efter en times intens racing.

For det dansk/tyske team Young Driver AMR var besøget i Algarve en blandet fornøjelse. Darren Turner og Tomas Enge lå indledningsvist i den tætte kampe om podieplaceringerne, men hen mod slutningen af løbet gik dækkene helt ned, og makkerparret måtte falde tilbage til tiendepladsen.

Pedro Lamy, der var standin for danske Christoffer Nygaard, lå hen mod slutningen på en pointgivende ottendeplads, men et spin sendte portugiseren til 11. Pladsen.

I den samlede stilling udbygger Bartels/Bertolini og ligner nu for alvor vindere af premieren på FIA GT1 World Championship, mens Thomas Mutsch med en andenplads holder fast i andenpladsen i den samlede stilling for kørerne.

Næste løb er den 23. og 24. Oktober på Navarra-banen ved Pamplona i Spanien. Det er den sidste europæiske afdeling, inden FIA GT1 World Championship drager mod Brasilien og Argentina til de to sidste afdelinger i 2010.

Resultat af andet løb i FIA GT1 World Championship på Portimao:

1 Bertolini / Bartels Maserati MC12 34 omgange
2 Mutsch / Westbrook Ford GT Matech 1.402
3 Hennerici / Margaritis Corvette Z06 15.482
4 Dumbreck / Krumm Nissan GT – R 24.623
5 Martin / Leinders Ford GT 31.945
6 Makowiecki / Clairay Aston Martin DB9 32.483
7 Kox / Haase Lamborghini Murcielago 670 R-S 32.850
8 Kechele / Menten Lamborghini Murcielago 670 R-S 34.845
9 Heger / Müller Maserati MC12 41.948
10 Turner / Enge Aston Martin DB9 43.495
11 Mücke / Lamy Aston Martin DB9 44.434
12 Prost / Jani Ford GT Matech 46.306
13 Hirschi / Piccione Aston Martin DB9 47.565
14 Jousse / Maassen Corvette Z06 54.916
15 Palttala / Kuppens Ford GT 1:10.419
16 Cazenave / Kuismanen Corvette Z06 24.451
17 Bouchut / Basseng Lamborghini Murcielago 670 R-S 2:12.371
18 Ara / Nilsson Nissan GT – R 51.177
19 Mayr-Melnhof / Pier Guidi Maserati MC12 45.332
20 Wendlinger / Moser Nissan GT – R 4:17.635
21 Pastorelli / Schwager Lamborghini Murcielago 670 R-S 36:00.644
22 Campbell-Walter / Hughes Nissan GT – R 57:59.828
Bernoldi / Ramos Maserati MC12 0.000