STCC-feltet lader i dag onsdag op til 2011-sæsonen med første officielle test- og pressedag. Det sker på Ring Knutstorp i Skåne.
På plads er langt størstedelen af feltet, der, desværre set med danske øjne, i bund og grund fortsat ligner et svensk mesterskab med lidt internationalt drys.
Dog er det første gang, at de deltagende teams kan sammenligne sig direkte, idet der endnu ikke har været officiel timing på de tests, som er kørt i både Spanien, Tyskland, Sverige og Danmark indtil nu.
– Der bliver hård konkurrence i årets STCC, mange dygtige nye kørere, som skal vise deres kvaliteter. Det borger for en meget interessant sæson, siger Richard Göransson, den regerende svenske mester, der ser frem til at sammenligne sig direkte med konkurrenterne.
Har du glemt, hvem der stiller op i årets STCC? Kig her.
Foto: Mediaempire



