STCC, Scandinavian Touring Car Championship, har rykket rundt på 2011-kalenderen. Det er de tre første afdelinger på FDM Jyllandsringen, Ring Knutstorp og Mantorp Park, der alle rykkes en uge frem.
Årsagen er sammenstød med internationale afdelinger, der angiveligt også netop er blevet flyttet.
– Det er naturligtvis beklageligt, men vi var tvunget til at tilpasse os til en sen ændring i den internationale kalender, og det gav følgevirkninger, som indebar, at vi måtte flytte på nogle datoer for 2011, siger Bob Huzell, STCC’s chef til klassens hjemmeside.
På den gode side giver det en uges mindre ventetid, inden sæsonen starter…
Dermed ser 2011-kalenderen for STCC sådan ud:
23/4-24/4 Jyllandsringen
6-7/5 Knutstorp
20-21/5 Mantorp Park
17-18/6 Gøteborg
1/7-2/7 Falkenberg
12-13/8 Karlskoga
27-28/8 Jyllandsringen
09-10/9 Knutstorp
23-24/9 Mantorp Park
Foto: Thomas Norsted, Racemag



