Allan Simonsen og Hector Lester var på vej mod endnu en podieplacering, da Avon Tyres British GT kørte andet løb i sæsonpremieren på Oulton Park.
Som første løb 2. påskedag var der vådt i det britiske, og det udnyttede Simonsen igen til fulde. Efter at være starter firer i Rosso Verde-Ferrarien havde Simonsen kæmpet sig op på en andenplads efter Richard Westbrook i Porsche.
Omtrent midtvejs i løbet blev Westbrook sænket af trafikken, mens Simonsen fortsat kæmpede for at lukke hullet, som briten havde kunne skabe i front. Danskeren satte løbets bedste tid, inden han gik ind til det obligatoriske pitstop og overlod 458’eren til Hector Lester.
Stillingen forblev den samme i front efter pitstoprunden, men Lester måtte kæmpe hårdt med Duncan Cameron i MTECH-Ferrarien.
Cameron dykkede inden om mærkekollegaen, men de to ramte sammen, så Lester spandt rundt og endte i gruset. Simonsens medkører kunne med banefolkenes hjælp få Ferrarien på banen igen, men havde mistet en omgang.
Vinder blev David Ashburn og Richard Westbrook foran Cameron/Griffin, mens Simonsen og Lester kunne se endnu en topplacering – og mulig mesterskabsføring glide af hænde.
Toppen i andet løb i Avon Tyres British GT på Oulton Park:
1. David Ashburn/Richard Westbrook Trackspeed Porsche 997 GT3 R 32 laps 1hr 00mins 47 sek
2. Duncan Cameron/Matt Griffin MTECH Ferrari 458 +27.667
3. Jon Minshaw/Tim Harvey Trackspeed Porsche 997 GT3 R +28.630
4. Danielle Perfetti/Michael Caine Motorbase Porsche 997 GT3 R +33.813
5. Charles Bateman/Matt Bell United Autosports Audi R8 LMS +1:20.146
6. Steve Parish/Nick Tandy Motorbase Porsche 997 GT3 R +1:22.178
7. Freddie Hetherington/Benji Hetherington JMH Automotive Nissan GT-R +1:27.918
8. Steve Tandy/Joe Osborne Trackspeed Porsche 997 GT3 R +1:34.864
9. David Jones/Godfrey Jones Preci-Spark Mercedes AMG SLS +1:35.848
10. Alasdair McCaig/Oliver Bryant Ecurie Ecosse BMW Z4 +1:40.312
12. Allan Simonsen/Hector Lester Rosso Verde Ferrari 458 + 1 omgang
Næste løb er den 19. maj på Nürburgring.