Dennis Lind kørte to stærke løb senest i den svenske Camaro Cup. Fra en startplacering som nummer ni på gridden kørte danskeren i det svenske Memphis Racing sig frem på en tredjeplads, mens han i andet løb vandt fra pole position – takket være hurtigste omgang i første løb.

Et kig i mesterskabsstillingen afslører dog, at danskeren ikke fik meget ud af de gode resultater. En tidsstraf i første løb sendte ham tilbage på femtepladsen, mens en diskvalificering var det reelle resultat i andet løb. Danskeren havde angiveligt tyvstartet efter safetycaren havde forladt banen, hvilket blev takseret til en drive-through-straf. En straf, som danskeren valgte ikke at tage.

Konsekvensen kan blive, at Lind, som tidligere blev frakendt en sejr på Ring Knutstorp, da hans Camaro Cup-racer havde en forkert bolt monteret i forhjulsophænget, udelukkende koncentrerer sig om den danske DTC-serie i stedet.

Du kan se klip fra første løb i Camaro Cup på Mantorp Park her:

Du kan se klip fra andet løb i Camaro Cup på Mantorp Park her:

Fotoet til artiklen er taget ved en anden lejlighed…