For kort tid havde Robert Schlünssen ikke et sæde i 2010-sæsonen, efter den tidligere Peugeotkører var stået over bilracing i 2009. Umiddelbart før sæsonstart kunne Alternative Engineering offentliggøre deres satsning til Scandinavian Touring Car Cup med den tidligere Formula Renault- og DTC-kører Schlünssen som kører.
Fra en pole position – takket være en ottende startplads i første løb – startede den 26-årige BMW-kører sikkert ud med at føre løbet. Alternative Engineering-køreren brugte dog sine dæk for hårdt i starten og fik hurtigt selskab af Jens Reno Møller.
– Det her er det næststørste efter jeg kørte Formula Renault. Jeg har kun kørt 100 omgange, og alle sammen på brugte dæk, så det er stort, siger Robert Schlünssen efter løbet og hentyder til sin andenplads i Formula Renault Eurocup i 2003.
– Jeg tog det stille og roligt i starten, men så kom Jens hurtigt op til mig, siger Schlünssen videre.
På niende omgang når SEAT-køreren helt op til Schlünssen og forsøger at gå indenom for enden af langsiden.
– Den var lidt hård, da jeg blev presset ud i gruset med to hjul, siger Schlünssen om Møllers overhaling, der dog blev takseret til en strafbane – en straf, Møller selv var enig i.
Foto: Thomas Norsted, www.racemag.dk