Rickard Rydell tager sin første pole position til STCC-løbet lørdag på bybanen i Gøteborg. Chevrolet Cruze-køreren var 14/1000 sekund bedre end James Thompson i den afgørende kvalifikation mellem de otte bedste.

Det var generelt en kvalifikation domineret af forhjulstrækkerne, da bedste BMW-kører var Johan Stureson. Tilbagevendte Richard Göransson satte 10. bedste tid på en bane, hvor tiderne er utroligt tætte.

Team Biogas.se-køreren Fredrik Ekblom, der hører blandt nogle af forhåndsfavoritterne, starter treer foran Tomas Engström i Honda. Viktor Hallrup i Chevrolet, Tommy Rustad i Volvo og Mattias Andersson i Alfa Romeo runder top otte af – de to sidste dog uden at sætte tider i den afgørende kvalifikation, Mattias Andersson med defekt gearkasse.

Første løb køres klokken 13.05 og kan følges på viaplay.dk eller via livetiming her.

Toppen i STCC-kval Gøteborg:

1 Rickard Rydell 47.057
2 James Thompson 47.071 0.014
3 Fredrik Ekblom 47.233 0.176
4 Tomas Engström 47.328 0.271
5 Johan Stureson 47.369 0.312
6 Viktor Hallrup 47.580 0.523
7 Tommy Rustad
DNS Mattias Andersson

Foto: Brian Laursen, Racemag