Denne weekend kører Grand-Am Road Racing sekstimersløb på legendariske Watkins Glen.

Den tidligere GP-bane lægger asfalt til 8. afdeling i 2012-sæsonen, og her får super-sub Ronnie Bremer igen chancen.

Københavneren skal dog ikke køre i Stevenson Motorsports Camaro #57. Bremer skal derimod hoppe i #75 sammen med en anden ny kører, Jan Magnussens Le Mans-teamkammerat Jordan Taylor samt Matt Bell.

Sahlen’s Six Hours at the Glen, som løbet hedder, er det ottende i rækken i sæsonen. Løbet køres søndag og kan følges via livetiming her.