Ronnie Bremer kommer endnu en gang i aktion i stedet for Jan Magnussen i Grand-Am Series. Det sker denne weekend, hvor de to danskere igen udveksler førerplads i Stevenson Motorsports Camaro i GT-klassen.
Grand-Am kører i weekenden sekstimersløb mindre end en uge efter Memorial Day Classic på Lime Rock Park – et løb, hvor Jan Magnussen som nævnt tidligere på Racemag sejrede.
– Jeg glæder mig til igen at komme i Stevenson bilen, jeg har et super fint samarbejde med Robin Liddell og så må vi se om vi kan gentage den flotte sejr i sidste løb, siger Bremer i en pressemeddelelse.
Sahlen’s Six Hours of the Glen køres lørdag aften dansk tid.
Foto: Jan Kaiser



