Svenske Robert Dahlgren sikrede sig lørdag den første titel i Scandinavian Touring Car Cup gennem en andenplads. Polestar Racings svenske kører kunne dermed tage fra Ring Knutstorp med det største trofæ, mens STCC-titlen stadig er på spil.
Volvo-køreren vinder titlen med 110 point mod Richard Göranssons 82. Fredrik Ekblom overhaler takket være en sejr i race 1 danske Robert Schlünssen, der ellers var det bedste danske kort i titelræset.
– Det føles jo fantastisk at komme til serien næste år som regerende mester. Fokus er dog på STCC, og det fokus har vi også holdt denne weekend. Men det er fine fyre, der er på resultatlisten, så det betyder meget, siger Robert Dahlgren til Racemag om sin nyvundne titel.
Jan Magnussen slutter på syvendepladsen i de skandinaviske regnskab, hvor det dog ikke blev til mange gennemførte løb af de i alt otte fællesnordiske løb. Jason Watt er næstbedste dansker på en 10. plads foran James Thompson.
Casper Elgaard er 13., Jens Reno Møller er 15. ud af de 18 kørere, der er noteret for point i Scandinavian Touring Car Cup 2010.
Slutstillingen i Scandinavian Touring Car Cup 2010:
1 | Robert Dahlgren | 112 | ||||||||||
2 | Richard Göransson | 84 | ||||||||||
3 | Fredrik Ekblom | 77 | ||||||||||
4 | Robert Schlünssen | 65 | ||||||||||
5 | Thed Björk | 64 | ||||||||||
6 | Tommy Rustad | 58 | ||||||||||
7 | Jan Magnussen | 57 | ||||||||||
8 | Patrik Olsson | 51 | ||||||||||
9 | Mattias Andersson | 45 | ||||||||||
10 | Jason Watt | 34 | ||||||||||
11 | James Thompson | 33 | ||||||||||
12 | Johan Stureson | 32 | ||||||||||
13 | Casper Elgaard | 28 | ||||||||||
14 | Dick Sahlén | 25 | ||||||||||
15 | Jens Reno Möller | 21 | ||||||||||
16 | Roger Eriksson | 10 | ||||||||||
17 | Viktor Hallrup | 10 | ||||||||||
18 | Jan Nilsson | 2 |
Robert Dahlgren fører efter weekenden også STCC, som afgøres på Mantorp Park i begyndelsen af oktober.
Foto: Brian Laursen, www.racemag.dk