Amerikaneren der i 2012-udgaven af Dakar havde et løb, der var præget af protester, har valgt endnu engang at stille til start i det legendariske løb.

Robby Gordon og hans Hummer har gennem årene været en af de store publikumsfavoritter. Den 43-årige amerikaner vil også i 2013-udgaven af løbet stille til start i en Hummer – denne gang en Hummer H3. Det bliver med Kellon Walch som co-driver.

Sidste år endte Robby Gordon med at blive diskvalificeret, så han har noget at revanchere i Dakar 2013.

Løbet køres fra den 5. til den 20. januar 2013, og starter i Perus hovedstad Lima, og slutter i Chiles hovedstad Santiago.