Richard Göransson vinder andet løb i STCC City Race Göteborg-arenaen, hvor det for første gang denne sæson var wet race.

Göransson startede på pole position efter at være sluttet otter i første løb, og WestCoast Racing-køreren kørte relativt sikkert mod det ternede flag 24 omgange senere.

Undervejs var han presset af Tomas Engström, som forsøgte flere finter, men uden held. Engström selv havde taget sig forbi Tommy Rustad til andenpladsen, men i jagten på Göransson ramte han rækværket i sin Honda Accord nogle gange. Tredjepladsen gik til Fredrik Ekblom, der dermed holder en fabelagtig podiestatistik i Gøteborg.

Der var masser af hårde kampe ned gennem feltet, hvor det våde underlag gjorde det særdeles underholdende for publikum. Rickard Rydell supplerer sin sejr fra første løb med en femteplads, som han tog fra James Thompson.

Patrik Olsson i den anden VW Scirocco kørte sig frem til 7. pladasen, mens Janne Flash Nilsson i en svær weekend kunne tage en ottendeplads. Roger Ericsson i SEAT Leon og Colin Turkington runder top ti af.

– Det var stort for mig at kunne være med her og køre, hele weekenden har crashet dog været i baghovedet, særligt på sidste omgang, hvor jeg forbremsede mig. Havde Tomas været lidt nærmere, så havde han taget mig, men det føles skønt at vinde igen, siger Richard Göransson efter løbet.

– Fysisk i kroppen var det ok, men mentalt var det lidt krampagtigt og jeg blev lidt træt til sidst, regnvejrsløbet var et af de sværeste løb, jeg har kørt, BMW skred noget rundt, fortsætter han.

[nggallery id=81]

Med weekendens resultater er det tæt i toppen af STCC med Rickard Rydell øverst, to point foran Fredrik Ekblom og ti foran Tommy Rustad.

Resultatet af andet løb i Gøteborg:

1 Richard Göransson 24 omgange
2 Tomas Engström 0.387
3 Fredrik Ekblom 4.827
4 Tommy Rustad 6.803
5 Rickard Rydell 7.506
6 James Thompson 13.988
7 Patrik Olsson 24.155
8 Jan Nilsson 32.018
9 Roger Eriksson 32.431
10 Colin Turkington 34.702
11 Johan Stureson 35.186
12 Mattias Andersson 36.331
13 Martin Öhlin 37.197
14 Joakim Ahlberg 44.317
15 Andreas Ebbesson 46.899
16 Alexander Graff 49.398
17 Tobias Johanssson 52.512
DNF Viktor Hallrup DNF

Næste løb køres på Falkenberg den 1. juli – her deltager også Camaro Cup med danske Fukamuni Racing.

Foto: Brian Laursen, Racemag