GT3-mesterskaberne vokser verden over. I 2009 har tre danske kørere deltaget i forskellige mesterskaber for de lidt mindre GT-racere, blandt andet i det tyske ADAC GT Masters og i det officielle europamesterskab FIA GT3. Nu kommer tyske Porsche med en ny udfordrer til bl.a. Audi R8 LMS, der har vundet en række mesterskaber i 2009.

Den nye GT3-racer fra Porsche: Porsche 997 GT3 RPorsche 997 GT3 R er navnet på raceren, der skal afløse den tidligere 997 GT3 Cup, der har deltaget i klassen med få modifikationer. Bilen er boret op med 0,2 ccm, hvilket giver 30 hestekræfter mere. Dermed kommer præstationerne op på imponerende 450 hk for den klassiske boxermotor.

Ny kobling, diffenrentiale og gearkasse gør ifølge Porsche bilen mere letkørt end 997 GT3 Cup, der fortrinsvist er beregnet på mærkeklassen Porsche Carrera Cup. Dermed skulle den være nemmere at håndtere for amatørkørere.

Fotos: Porsche AG