Michael Outzen fik i weekenden sin debut i Audi R8 LMS i ADAC GT Masters. Før løbene på Oschersleben dikterede FIA dog, at den nye GT3-racer skulle hæmmes. Derfor blev blandt andet basisvægt hævet til 1350 kilo, frihøjden øget og hækvingen mindsket.

Det betyder, at der skal arbejdes mere for at spare på dækkene. Og det kan mærkes i cockpittet, siger Michael Outzen.
 
– Jeg havde aldrig drømt om, at det var så hårdt at køre i Audi’en. Jeg bruger mange flere kræfter på at køre bilen end på at se fremad, derfor har alt den hårde træning i vintersæsonen i den grad været nyttig, siger Michael Outzen, der er overrasket over springet fra en DTC-racer til GT3-klassen.

outzen_djurslandDæksliddet på Audien ødelagde ifølge Michael Outzen chancerne for at stige i klassementet i andet løb på Oschersleben, hvor danskeren sammen med Henri Moser sluttede bag Christoffer Nygaard i Ford GT.

Foto: ADAC GT Masters, Kim Igel