Michel Nykjær kom som planlagt fra Sturup Raceway med en sejr og nu en tredjeplads i STCC efter Johan Kristoffersson og Rickard Rydell.
Danskeren i det svenske Chevrolet-team tog fredag pole position til lørdagens andet løb, hvor han kontrollerede løbet fra start og vandt sikkert.
Andet løb var knap så sikkert, hvor danskeren startede toer efter Tomas Engström. I starten blev Nykjær dog trykket ud fra starten i ydersporet og mistede et par placeringer.
Tomas Engström vandt andet løb – første sejr i STCC til en bil med NGTC-motor.
– Det var et rigtigt, rigtigt skønt resultat. Vi indså tidligt, at vi havde fart nok til at vinde denne weekend, men at kunne forvandle den indsigt til pole position og sejr er lettere sagt end gjort. I race 1 havde jeg et svært udgangspunkt på ydersiden i starten, og jeg var ikke overrasket over at miste nogle placeringer på grund af det. I det andet heat slap jeg for den bekymring fra pole position, og det føles kanongodt at kunne vinde på en bane, som næsten ligger i Danmark, siger Michel Nykjær i en pressemeddelelse.
– Jeg nærmer mig Rickard og Johan i mesterskabet, og teamet fortjente virkeligt dette resultat. Nu sigter vi mod mere champagne på Mantorp Park, slutter han.
Stillingen i STCC efter tredje afdeling:
|
1 |
Johan Kristoffersson |
109 |
|
2 |
Rickard Rydell |
104 |
|
3 |
Michel Nykjær |
82 |
|
4 |
Johan Stureson |
68 |
|
5 |
Patrik Olsson |
67 |
|
6 |
Tomas Engström |
62 |
|
7 |
Jordi Gene |
48 |
|
8 |
Niclas Olsson |
24 |
|
9 |
Santosh Berggren |
17 |
|
10 |
Andreas Ahlberg |
9 |
|
11 |
Robin Appelqvist |
8 |
|
12 |
Joakim Ahlberg |
3 |
|
13 |
André Andersson |
2 |
|
14 |
Claes Hoffsten |
2 |
|
15 |
Tony Johansson |
1 |



