Start-mål-sejr til Michel Nykjær i første løb på Ring Knutstorp betyder, at det er blevet betydeligt tættere i mesterskabet.
Danskeren tog starten, og på nær kontakt med Johan Kristoffersson i første sving, kunne sydsjællænderen køre ugeneret mod det ternede målflag. Kristoffersson mistede to pladser på forsøget på at gå uden om danskeren og kørte sig i mål på en fjerdeplads.
– Det kunne godt se enkelt ud, men i starten havde jeg Johan på ydersiden, og jeg synes han lukkede døren for meget, så vi rammede, selvom jeg havde svinget. Havde han givet mig en halv meter mere, var vi begge kommet rundt. Det er godt for teammesterskabet og for kørermesterskabet, siger Nykjær efter løbet.
Patrik Olsson fortsætter formkurven efter sejren senest på FDM Jyllandsringen og tog andenpladsen foran Nykjærs teamkammerat Rydell.
Netop det betyder, at Nykjær nu blot er syv point efter Kristoffersson, mens Rydell er fire point efter på andenpladsen.
Tomas Engström måtte udgå med for høj temperatur på Honda-motoren
| 1 | Michel Nykjær | 20 omgange | |
| 2 | Patrik Olsson | 2.825 | |
| 3 | Rickard Rydell | 3.167 | |
| 4 | Johan Kristoffersson | 4.888 | |
| 5 | Johan Stureson | 5.434 | |
| 6 | Jordi Gene | 8.224 | |
| 7 | Santosh Berggren | 24.032 | |
| 8 | Niclas Olsson | 24.522 | |
| 9 | Joakim Ahlberg | 37.856 | |
| 10 | Andreas Ahlberg | 39.908 | |
| 11 | André Andersson | 40.343 | |
| DNF | Tomas Engström | DNF | |
| DNF | Robin Appelqvist | DNF | |
| DNS | Tony Johansson | DNS | |



