Michel Nykjær to en første- og en andenplads i den næstsidste STCC-afdeling på Ring Knutstorp – og med en dobbeltsejr til Chevrolet Motorsport Sweden i andet løb sikrer danskeren sammen med Rickard Rydell det første teammesterskab til Chevrolet-teamet.

Første løb var som taget fra lærebogen for danskeren, der fra pole position kunne kontrollere løbet og vinde med god margin. Andet løb lå Nykjær treer efter Rydell og Kristoffersson, men han var tæt på VW-køreren, da den tredje titelkandidat måtte udgå med defekt.

– Det er absolut et drømmeresultat for mig. Jeg kom hertil med 20 point op til førstepladsen og er ni efter Rickard inden finalen, siger Nykjær i en pressemeddelelse.

– I det første løb havde jeg rigtig god fart i bilen og kunne vinde relativt nemt. Race 2 handlede mest om at beholde andenpladsen, efter Johan Kristoffersson forsvandt, og jeg er oprigtigt stolt over at have bidraget til til vores sejr i teammesterskabet, siger Nykjær videre.

Finalen køres om to uger på travbanen Solvalla uden for Stockholm.