Når FIA GT1 World Championship denne weekend kører syvende afdeling på Portimao-banen ved Algarve, så bliver det uden danske Christoffer Nygaard i den rød/hvid Aston Martin. Det oplyser teamet torsdag.

– Christoffer Nygaard må sidde over grundet familiære forpligtelser. Nygaard vil dog være tilbage i Spanien, skriver teamet på sin Twitter-profil.

Som erstatning har teamet hevet Pedro Lamy ind, der udover at være lokal også har god erfaring med Aston Martin DBR9. Den tidligere Formel 1-kører har kørt Aston Martin DBR9 i 2005 og 2006 i ALMS og Le Mans.

Næste løb for Christoffer Nygaard bliver dermed på den nye spanske bane i Navarra-regionen, tæt på Pamplona. Det bliver den 24. og 25 oktober.

Foto: DPPI