Christoffer Nygaard og medkøreren Mikko Eskelinen havde ambitioner om podieplacering i sidste afdeling af FIA GT3-mesterskabet på Zolder.

Det blev det ikke til, men to placeringer i pointene kunne Fischer Racings nordiske duo køre hjem i Mad Croc-Ford GT’en. En ottende- og en syvendeplads blev det til – selvom resultatet i andet løb er midlertidigt, da vinderen og den tredjeplacerede blev ekskluderet.

Efter en skidt kvalifikation skulle Nygaard og Eskelinen starte fra en 20. plads i første løb.

Det løb var virkeligt sjovt. Jeg havde biler foran mig gennem hele mit stint, som jeg kunne overhale. For hver bil jeg tog steg motivationen, siger Christoffer Nygaard i en pressemeddelelse.

Kvalifikationen til andet løb var gået bedre – her skulle Lyngby-køreren starte fra anden startrække. Eskelinen overtog bilen på en tredjeplads, men hen mod slutningen af løbet gik det baglæns for finnen, så det blev en syvendeplads i mål.

Den svenske duo Patrick Söderlund og Edward Sandström – tidligere STCC-kører – tog sejren i første løb, mens Paul van Splunteren og Marco Holzer måske får lov at beholde sejren i andet løb.

Toppen i første løb i FIA GT3 på Zolder:

1 Söderlund/Sandström BMW Z4 38 omgange
2 van Splunteren/Holzer Porsche 911 GT3 R 9.126
3 Beche/De Doncker Ford GT 11.379
4 Walter/Hürtgen BMW Z4 12.409
5 Thiry/Fumal Porsche 911 GT3 R 18.718
6 Lappalainen/Palttala Porsche 911 GT3 R 19.223
7 Lambotte/Parisy Corvette Z06R GT3 20.699
8 Eskelinen/Nygaard Ford GT 24.302
9 Hohenadel/Keilwitz Corvette Z06R GT3 24.362
10 Patterson/Guasch Audi R8 LMS 24.951

Toppen i andet løb i FIA GT3 på Zolder:

1 van Splunteren/Holzer Porsche 911 GT3 R 37 omgange
2 Rodrigues/Makowiecki Aston Martin DBRS9 8.880
3 Ide/Franchi Audi R8 LMS 12.375
4 Walter/Hürtgen BMW Z4 12.932
5 Lappalainen/Palttala Porsche 911 GT3 R 13.948
6 Söderlund/Sandström BMW Z4 16.907
7 Eskelinen/Nygaard Ford GT 23.279
8 Vannelet/Narac Porsche 911 GT3 R 36.462
9 Brown/Bell Audi R8 LMS 50.301
10 Hirschi/Guilvert Audi R8 LMS 1:05.045

Kørernes mesterskab i FIA GT3 (afhængigt af appel efter udelukkelse)

1 Daniel Keilwitz 183
Christian Hohenadel 183
2 Paul van Splunteren 137
Marco Holzer 137
3 Mike Parisy 108
Joakim Lambotte 108
4 Csaba Walter 98
Claudia Huertgen 98
5 Manuel Rodrigues 62
Frederic Makowiecki 62
6 Edward Sandström 58
Patrick Söderlund 58
7 Philip Geipel 57
8 Gilles Vannelet 55
9 Jose Luis Cunill 52
10 Toni Seiler 51
16 Christoffer Nygaard 38