Nicki Thiim var i weekenden i aktion for Volkswagen Motorsport, hvor den nye Golf24 skulle debutere i Langstreckenmeisterschaft Nürburgring.
Det blev dog en kort indsats, for allerede på anden omgang i det fire timer lange løb kom det til kontakt med en konkurrent, hvorved danskeren røg af banen og i autoværnet.
Senere blev det dog til en sensationel, omend ventet sejr til Porsches hybridracer. Richard Lietz, Marco Holzer og Patrick Long vandt i Porsche 997 GT3 R Hybrid indsat af Manthey Racing efter at trioen kunne nøjes med to pitstop takket være den benzineffektive økonomi.
I den kommende weekend er Nicki Thiim igen i aktion – denne gang i Carrera Cup Deutschland på Red Bull Ring i Østrig.
Foto: Volkswagen Motorsport