René Rast tog sejren og mesterskabet i årets Porsche Supercup, hvor finaleløbet blev lige så dramatisk, som man kunne håbe på.

Norbert Siedler førte løbet an fra pole position foran Sean Edwards, men godt midtvejs i løbet kom de to kørere i karambolage, hvor hvad der lignede en hævnakt fra Sean Edwards førte til en kollision og DNF til Siedler og en noget utæt Porsche-køler på Edwards’ bil.

Det udnyttede René Rast, der formentligt grinte stort af konkurrenterne, da han kunne køre inden om til endnu en sejr og dermed sin tredje Supercup-titel.

Nicki Thiim kæmpede i løbets indledningsfase med Kuba Giermaziak, men danskeren slap for det polske pres, da han gik forbi teamkammerat Kevin Estre. Estre kunne dog tage pladsen tilbage senere, men de to Hermes Attempto-kørere kunne gå på podiet sammen med Rast.

Med resultaterne tager Nicki Thiim rookie-mesterskabet og slutter en fornem treer i mesterskabet bag Rast og Estre. Hermes Attempto tager teammesterskabet.

Opdateres