Med stiftelsesdatoen 10. juni 1919 er Faxe og Omegns Motorklub den ældste klub i DASU-regi, men hvor vej- og rallysport var hovedaktiviteterne i årtierne før årtusindeskiftet, har MRC-sporten domineret i det nye årtusinde.
”Jeg kom ind i klubben i 1980 eller 1981, fordi naboens drenge kørte manøvre- og specialprøver. Det var så bilori-entering, jeg startede med. Vi mødtes altid til klubaftenerne, og i stedet for at fortælle de samme gamle historier, begyndte vi i 1996 med MRC-spor-ten, for der skulle noget nyt til,” siger formand Søren B. Sørensen. ”Vi begyndte at køre lidt indendørs, og Nicolai og hans skolekammerat kom ind i klubben i 1997.”
”Jeg nåede lige at blive 18, inden jeg røg i bestyrelsen. Det var i 1999,” siger Nicolai Nielsen, som i en periode også har siddet i DASU’s MRC-udvalg.
”Da jeg kom til klubben, var der stadig en hel del medlemmer, som havde orienterings- og rallysporten som berøringsflade. Jeg faldt hurtigt i god snak med Søren, og jeg har også været ude at opleve det, når jeg har været official til rally, orienteringsløb og historiske pålidelighedsløb. Den tidligere formand introducerede os til orienteringsløb, men der var ingen, som tog initiativ til, at vi skulle køre løb.”
Men i slutningen af april satte de to FOM-medlemmer – for en stund – de farverige MRC-biler til side, lånte klubkassererens Audi (hun er gift med Søren B. Sørensen) og kastede sig ud i de to NM-af-delinger, som Holbæk Amts Motorklub, Stevns Motorklub og Motorklubben for Borup og Omegns afviklede i sidste weekend af april.
Det er i øvrigt lidt Autosports skyld. I hvert fald, hvis man spørger Nicolai Nielsen.
”Vi havde snakket om at køre et løb og vi havde begge indløst en grundlicens i stedet for vores MRC-licens. Det kom så Autosports redaktør for øre, og så dukkede der en spørgen-de mail op fra ham i inboxen. Det var nok det sidste skub,” siger han.
Det hele startede dog længe før. I kølvandet på cov-id-19-epidemien.
”Vi snakkede om papirløb, og vi lavede en aftale med nogle af medlemmerne af Stevns Motorklub om, at de skulle komme og introducere os til sporten. Jeg var klar til at deltage – igen – og Nicolai og et andet medlem blev også fanget af det,” siger Søren B. Sørensen.
”Nu blev det konkret. Okay, så kører vi,” siger Nicolai Nielsen. ”De andre grinede så ad mine fejl. Sådan gik den første vinter, men så var interessen vakt. Det blev ikke til så meget mere. En vinter mere med papirløb. Senere var vi til et arrangement med gennemgang af papirløb, som Ole Skov og René Hansen stod bag. Hvornår skal du ud at køre noget rigtigt o-løb? spurgte de. Nu skulle det være, og nu skulle jeg i hvert fald finde ud af, om det var lige så sjovt i virkeligheden, som det var på papiret. Søren kendte jo sporten fra tidligere.”
Makkerparret har alt, når det kommer til udstyr til MRC-sporten, fra stumper til specialværktøj. Det forholdt sig lidt anderledes omkring udstyr til bilorientering.
”Jeg har stadig en gammel RallyMaster-triptæller lig-gende fra dengang jeg kørte, men den kommer ikke i brug,” fortalte Søren B. Sørensen, da Autosport mødte dem nogle uger inden løbet. ”Vi prøver at finde en app, der har to tælleværker.”
”Det kunne være godt med et gammeldags kortbord, men det har vi ikke. Nu prøver vi det digitale og ser, om det fungerer. Vi har ingen bud på
resultaterne. Vi skal ud at have det sjovt,” slår Nicolai Nielsen fast.
Han er om nogen debutant, mens Søren B. Sørensen har masser af erfaring fra 80’erne, hvor han kørte løb i de daværende 03- og 02-klasser, der svarer til henholdsvis B- og A-klasserne i dag.
”Der er jo ikke rigtig nogen, som kører i D-klassen – debutant-klassen – så vi valgte
at tilmelde os C-klassen. Vi gad ikke at starte som eneste mandskab i D-klassen og så vinde den. Vi skulle jo have noget at grine ad,” kommer det fra Søren B. Sørensen.
”Vi skal bare ud at prøve det. Løbene tæller også som DM1 og DM2, og hvis det bliver en god weekend, bliver vi nok nødt til at køre til Jylland og deltage i DM3,” siger Nicolai Nielsen og sender en stikpille til sin klubkammerat: ”Vi må smede, mens jernet er varmt…”
Og netop her er vi fremme ved essensen i det eventyr, som Søren B. Sørensen og Nicolai Nielsen har kastet sig ud i. At være sammen om noget.
”Søren og jeg har jo nogle år tilbragt mere tid sammen om vores MRC-sport, end vi har været sammen med dem derhjemme. Jeg tror faktisk, at vi med vores deltagelse i bilorienteringsløb prøver at finde tilbage til rødderne og det sociale omkring sporten,” konstaterer Nicolai Nielsen. ”Det har været meget begrænset, hvad jeg har kørt på det seneste, men mange år sidst i 10’erne brugte jeg meget
af min tid som løbsleder, dommer og speaker, ligesom jeg også har været i udlandet at køre.”
”I de seneste par år er det gået op for mig, at det er fællesskabet, der trækker. Når konkurrencen går i gang, skal jeg have nogen at konkurrere med, og det er ens, om det er i MRC eller i sim-racing, som jeg også har fået rodet mig ind i. Det er sammenholdet, som dengang vi var flere klubmedlemmer afsted til forskellige løb.”
”Det var stort, da klubben havde 11 mand afsted til DHI Cup i Odense,” siger Søren B. Sørensen nostalgisk. ”Vi har altid holdt det sociale element i klubben højt –også da de fleste af os kørte orienteringsløb. Vi ventede ved samlingsstedet på, at alle kom hjem. I klubben har vi alle dage prøvet at holde sammen, og det er også derfor, at jeg er blevet hængende.” Det blev til to andenpladser blandt otte hold i begge løb. ”Vi forsøgte at køre fejlfrit. Fredag havde vi kun fire, og lørdag var der fem. Det kunne så ses på tidsforbruget,” siger Nicolai Nielsen. Fortsættelse følger, for samværet mellem dem fortsætter.
Denne artikel er bragt i Autosport #2/2026. Autosport er Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin, og du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.





