Amerikanske Mark Miller var dagens mand på femte etape af Dakar 2010. Volkswagen Touareg-køreren tog sin første sejr i ralliet selvom han ikke følte sig synderligt hurtig. Men den næstlængste special stage i Dakar 2010 var en hård opgave for deltagerne, hvilket rykkede rundt på den samlede stilling – og gavnede Mark Miller.

– Min første etapesejr i Dakar! Dagen forekom mig lidt ligesom i filmen Days of Thunder. Jeg følte mig ikke særligt hurtig, med de andre var dog langsommere. I dag (onsdag, red.) gik ud på at ikke at få dækskader. Det er lykkedes for os. Derudover har min codriver Ralph Pitchford gjort et førsteklasses stykke arbejde med navigationen. Men i dag var kune et øjebliksbillede, der er stadig masser af arbejde foran os, siger Mark Miller i en pressemeddelelse.

Millers spanske teamkammerat Carlos Sainz overtager føringen i den samlede stilling med en kombination af sin andenplads og BMW-køreren Stephane Peterhansels uheld.

– Det var en ekstremt hård og lang dag, hvor intet faktisk gik skævt. Race Touaregen kørte som et urværk. Desværre beskadigede vi cirka 100 kilometer før mål vores højre baghjul på en sten. Det kunne meget let ske. Med andenpladsen i dag har vi nu overtaget føringen. Det er jeg mere end glad for. Jeg glæder mig dog også på min teamkollega Mark Millers vegne, da han har vundet etapen, siger den tidligere dobbelte rallyverdensmester.

Som noget nyt bringer Racemag et kort videoresume af gårsdagens etape i Dakar 2010 – se det her!

Samlet i Dakar 2010 stilling efter SS 5, Copiapó – Antofagasta:

Pos.; Team; Køretøj; Etape 05; Samlet

1. Carlos Sainz/Lucas Cruz (E/E) Volkswagen Race Touareg 2 5:08.25 (2.) 16:10.51
2. Nasser Al-Attiyah/Timo Gottschalk (Q/D) Volkswagen Race Touareg 2 5:10.42 (3.) + 4.37
3. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/ZA) Volkswagen Race Touareg 2 5:06.15 (1.) + 9.39
4. Robby Gordon/Andy Grider (USA/USA) Hummer 5:11.03 (4.) + 59.55
5. Carlos Sousa/Matthieu Baumel (P/F) Mitsubishi Racing Lancer 5:26.23 (8.) + 1:13.22
6. Krzysztof Holowczyc/Jean-Marc Fortin (PL/B) Nissan Pick-up 5:31.41 (9.) + 1:16.18
7. Maurício Neves/Clécio Maestrelli (BR/BR) Volkswagen Race Touareg 2 5:15.36 (5.) + 1:20.10
8. Guerlain Chicherit/Tina Thörner (F/S) BMW X3 CC 5:18.39 (6.) + 1:27.41
9. Guilherme Spinelli/Filipe Palmeiro (BR/P) Mitsubishi Racing Lancer 5:37.26 (11.) + 1:37.48
10. Stéphane Peterhansel/Jean-P. Cottret (F/F) BMW X3 CC 7:20.50 (33.) + 2:04.49
18. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (ZA/D) Volkswagen Race Touareg 2 6:01.49 (17.) + 3:50.47

Torsdag køres 6. etape fra Antofagasta til Iquique, en etape med både sand og sten som underlag.

Foto: Volkswagen Motorsport