Mikkel Mac sluttede toer i det sidste løb i Maserati Trofeo World Series – og sluttede efter en uheldsplaget weekend også toer i det samlede mesterskab.

Det sikrede belgiske Renaud Kuppens sig torsdag. Titlen som bedste kører, der kører i Maseratis teams og ikke egne teams, tog danskeren sig dog af. Den unge falstring sikrede sig også titlen for kørere under 30 år.

Mac har i optakten til løbene torsdag og fredag på Grand Prix-banen i Abu Dhabi døjet med tekniske problemer. Det førte til, at han kørte kvalifikationen i Maseratis reservebil.

Her måtte han nøjes med syvende- og tredjeplads til de to løb torsdag, mens han startede på endnu en tredjeplads i fredagens længere finale med indlagt pitstop.

I første løb sluttede Mac sekser. Han havde været oppe som femmer, men i kampen om fjerdepladsen blev Mac ramt af en konkurrent og faldt tilbage.

I andet løb lå Mac toer, men måtte udgå – igen med tekniske problemer.

I fredagens finaleløb gik alt dog som planlagt, og Mac sluttede toer i løbet efter urproducenten Ange Barde. Andenpladsen var nok til at sikre kørertitlen i Trofeo Maserati for kørere uden eget team.

Samlet resultat i Maserati Trofeo World Series:

01 R. KUPPENS 272
02 M. MAC 203
03 A. SIMONI 160
03 R. RAGAZZI 160
04 A. BARDE 146
05 M. CALAMIA 144
06 P. GOBBO 133
07 A. COLA 115
08 C SBIRRAZZUOLI 83
09 M. BAKKER 82
10 A. DE LEENER 81

Trofeo World Series, Maserati Drivers:

01 M. MAC 243
02 A. SIMONI 204
02 R. RAGAZZI 204
03 P. GOBBO 178
04 A. BARDE 175
05 A. COLA 148
06 M. BAKKER 125
07 A. CECCHELLERO 122
07 G. FASCICOLO 122
08 A. DE LEENER 119
09 C. SBIRRAZZUOLI 96
10 N. CADEI 72
28 C. OVERGAARD 3
29 P. NIELSEN 2

 Maserati Trofeo, under 30 år:

01 M. MAC 266
02 A. COLA 187
02 P. GOBBO 187
03 M. CALAMIA 166
04 A. DE LEENER 149
05 C. SBIRRAZZUOLI 109
06 A. CECCHELLERO 93
07 L. CURTI 40
07 C. CURTI 40
08 B. WONG 30
08 J. TENGYL 30
09 J. WESTPHAL 20
09 M.BRAAMS 20