Mikkel Mac fastholdt sin andenplads i Maserati Trofeo World Series, der i weekenden kørte anden afdeling i 2013 – denne gang på Nürburgring.

I første løb startede Mac treer efter den mesterskabsførende Renaud Kuppens og Fabio Venier, mens han i andet løb, der blev kørt søndag, startede treer.

Begge løb kunne Mac køre sig en placering frem i listen, men kunne ikke slå sidste års mester Renaud Kuppens, der vandt begge løb.

Tredje løb, der blev kørt søndag, blev kørt over længere distance end de to sprintløb. Her blev både Kuppens og Mac dog ramt af dækproblemer. Mac sluttede 17., mens Kuppens var 21., en omgang efter den vindende duo Cola/Gobbo.

Den anden dansker i serien, Per Nielsen blev 19. i første løb, 18. i andet løb og udgik af langdistanceløbet.

I den samlede stilling fører Kuppens med 59 point foran Mikkel Mac med 37 point. Niki Cadei deler tredjepladsen med fire andre kørere på 25 point.

Næste afdeling i serien er på Silverstone den 14. juli.

Se highlights fra race 1 her (sluk gerne for lyden…):

Se highlights fra race 2 her:

Se highlights fra race 3 her: